Skolen og besættelsen

Kommissionen

Sankt Petri Skole har i perioden 2017-2023 haft nedsat en uafhængig videnskabelig kommission, der skulle undersøge skolens historie omkring og under den tyske besættelse af Danmark. 

Bogudgivelse

Bogen er resultatet af det uvildige forskningsprojekt. Vi er stolte af at kunne præsentere bogen, dens vigtigste resultater samt arbejdet bag

“En rigtig propagandaskole “

Nazisternes indflydelse på skolen medførte, at man ønskede at erstatte Sankt Petri Skole med ”Den tyske skole” i Emdrup, og der blev igangsat et stort prestigebyggeri. Byggeriet gik i stå i 1944, ramt af sabotage og mangel på materialer. Efter besættelsen blev bygningerne brugt til flygtningelejr, og derefter til lærerhøjskole, i dag Danmarks Pædagogiske Universitet. Læs dr. phil John T. Lauridsens artikel om skolen her, og artiklen i sin fulde længde oversat til tysk.

Film 1, med nr. 3125, er sandsynligvis optaget i 1941 eller 1942, da man stadig er ved at udgrave til fundament. De to herrer, de kort optræder gående hen over byggepladsen, er sandsynligvis rektor på Sankt Petri Skole Fritz Maywald, og skolekommissionsmedlen F.F. Köster. 

Film nr. 2, nr. 3126, er sandsynligvis optaget i 1944, hvor byggeriet er rejst. 

De ønskede og de uønskede

Efter besættelsen behandledes mange indfødsretssager, hvor tyskere statsborgere i Danmark søgte om dansk indfødsret. I sagsbehandlingen blev der bl.a. lagt vægt på hvordan den pågældende havde forholdt sig under besættelsen, hvor tæt man havde engageret sig i de tyske/nazistiske miljøer i Danmark og lignende. Tilknytning til Sankt Petri Skole blev, i hvert fald i starten af perioden med sagerne, anset for at være en belastende faktor. Læs Per Frandsens artikel, De ønskede og uønskede, om indfødsretssagerne her.

Elever i 9. klasse deltog i det tyske udenrigsministeriums konkurrence “Remembering for the Present”. Produktet er en hjemmeside om skolens historie i årene 1933-45 og har været online siden 1. november 2020.