Vores konfirmander i sporene af Dietrich Bonhoeffer og Martin Luther

  

Man kan ikke længere forestille sig konfirmandtiden i Sankt Petri uden rejsen til Berlin! Og således var der også 18 konfirmander i år, som en torsdag morgen mødtes med deres teambuildere for at vende ryggen til det regnfyldte København og begive sig ind i eventyret Berlin.

 
Efter en gyngende færgesejlads og nogle timers bustur kom vi til menighedshuset for Lindenkirche i Berlin-Wilmersdorf. Da vi havde slået lejr på ungdomsetagen med isomåtte og sovepose og nydt en fremragende ungarsk gulasch, som Kirsten Hasberg havde tryllet frem, gik vi på opdagelse i „Berlin by Night”. Ledsaget af Anne Gilly, teologistuderende, blev vi imponeret af metropolens lyshav.
 
Ungdomsetagen i Lindenkirche i Berlin-Wilmersdorf ved morgenmaden
 
Fredagen var så helt afsat til emnet Dietrich Bonhoeffer - en modstandsmand under nationalsocialismen. Efter en første tilnærmelse til emnet hoppede vi sammen med konfirmander fra Berlin på bussen for at besøge diverse spor, som den dag i dag er vidner om nationalsocialisternes forbrydelser.  Vi teambuildere blev imponeret af konfirmandernes historiske forståelse og deres empati med NS-regimets ofre.
 
Om eftermiddagen var der tid til shopping på egen hånd. Efter den lækre ristaffel om aftenen så vi filmen “Die letzte Stufe” om Bonhoeffer.
 
Om lørdagen fulgte konfirmanderne i sporene af Martin Luther i Wittenberg, hvor vi i mindre grupper tog gennem byen og besøgte Lutherhuset. 
Den aften så vi Lutherfilmen sammen for at afrunde emnet. Afslutningsvis blev der holdt en taizé-gudstjeneste i kapellet i Lindenkirche. Om søndagen skulle vi så allerede tage afsked med vores fælles tid i Berlin. Ved gudstjenesten til minde om reformationsdagen og den efterfølgende kirkekaffe kunne konfirmanderne lære den anden menighed nærmere at kende. 
 
Derefter begyndte vi alle hjemrejsen med blandede følelser. Selvom vi glædede os til at komme hjem og ligge i vores egne senge, kunne vi se tilbage på en så dejlig, sjov og lærerig tid, at mange af os tænkte: „Sikken skam, at de 4 dage allerede er slut.”
 
Ida Wasmund
 
 
 
 
 I sporene af Dietrich Bonhoeffer ved Zionskirke med Kirsten Hasberg: "Widerstand und Ergebung"
 
 "På besøg" hos Johannes Bugenhagen i Wittenberg - i København mødes vi til konfirmandtiden i "Bugenhagensaal"  ...
 
 
 Efter reformationsgudstjenesten i Lindenkirche i Berlin-Wilmersdorf
 
  Teamet for konfirmandturen: Kirsten Hasberg, Anne Gilly, Ida Wasmund, Daniela Jensen
 
Mindestedet "spor 17" ved Grunewald-stationen med Ida Wasmund 
Larslejsstræde 11 1451 Kopenhagen K | Tel: +45 33 13 38 33 | E-mail: kirchenbuero@sankt-petri.dk