Kronologisk oversigt over kirkens historie

 
År Hændelse
Petrikirke
1200-1300

Sankt Petri kirke er i det 11. århundrede sognekirke i landsbyen Serridslev (der strakte sig ned til det nuværende Bremerholm og Gl. Strand), og nævnes med sit oprindelige navn "Skt. Peder" i dokumenter fra 1304 som en lille annekskirke til Vor Frue kirke.

Jonge, N. 1787, bd. 1 s. 18

"Tysk koloni"
1300-tallet
Den tyske koloni i København nævnes første gang i 1300-tallet, hvor den har sit eget laug kaldet Det Hellige Trefoldigheds Laug. Det har eget kapel enten i Vor Frue kirke eller i Gråbrødreklosteret. Kort før år 1500 får lauget eget hus i Fiskestræde (i dag Amagertorv 42-43)
Bobé, L. 1925 s. 7
Indvandring
1500-tallet
Under Christian 2. (dansk konge 1513-23) kommer et stort antal indvandrere til Danmark, især tyskere. Kgl. privilegier for indvandrere vedr. registreringspligt hos rentemesteren og skattefrihed kommer allerede i 1572.
Reformationen
fra 1523
1523 besøger Christian 2. Martin Luther i Wittenberg og starter dermed reformationen i Danmark. Den bliver gennemført under Christian 3., som bliver kronet af Johannes Bugenhagen, en udsending af Martin Luther.
Ved reformationen bliver Petrikirken af den katolske kirke overdraget til kronen og i 1537 nedlagt som sognekirke. Dens jordegods (103 ejendomme) bliver henlagt under Vor Frue.
På grund af urolighederne i Tyskland i årene efter reformationen forstærkes den tyske indvandring til Danmark
Politiken bd 6 s. 146-63
Steenberg, J. 1945-58, s. 231f
Boldt, H.W. 1875, s. 9
Tysk sprog
fra 1523
Under Frederik 1. bliver tysk (og plattysk) udbredt ved hoffet, fordi tysk er Frederiks modersmål.
Politiken bd 5 s. 477f
Petrikirke sekulariseres
1537
Sankt Peder bliver fra 1537 anvendt som kanon- og klokkestøberi: "Kgl. Majestæts gjethus og bøssestøberi"
Politiken bd 6 s. 253
Danske og tyske kancelli
ca. 1540
Under Christian 3. etableres Tyske Kancelli til varetagelse af de kongelige opgaver i hertugdømmerne og over for udlandet. Kancellisprog er latin, men bliver med tiden mere og mere højtysk. De rigsdanske anliggender varetages af Danske Kancelli. Christian 3.s første tyske kansler var Wolfgang v. Utenhof, mens den danske kansler var Jacob Friis
Politiken bd 6 s. 202-07
Bibelen på dansk
1550
1550 udkommer den første danske bibel, som bliver trykt af den herboende tyske bogtrykker Ludvig Dietz fra Lübeck. Oversættelsen er gennemført af Christiern Pedersen efter Martin Luthers tyske tekst
Politiken bd 6 s. 197f
Kgl. privilegier til Skt. Petri
1575
Den 20.(24.?)02.1575 giver Frederik 2. de første kgl. privilegier til Sankt Petri menighed med tilladelse til at benytte Sankt Clara Klosterkirke. Retten til at ansætte en skolemester bliver givet 31.03.1575
Jonge, N.
Petrikirken
1585
I 1585 overdrager Frederik 2. Sankt Peders kirke til menigheden, og den kaldes herefter Sankt Petri
Trediveårskrigen
1618-48
I 30årskrigen kommer mange tyskere, hollændere og franske huguenotter til Danmark for at undgå de urolige tider i deres hjemlande. Christian 4. støtter indvandringen af håndværkere og handelsmænd for at styrke det danske samfund. Han er estræt på med udlændingenes hjælp at etablere silke-, klæde- og uldmanufakturer i Danmark
Politiken bd 7 s. 136-43, 230-39
Nye privilegier til Skt. Petri
I 1616, 1618, 1623, 1632 og 1641 bliver nye privilegier udstedt af Christian 4., som bl.a. ligestiller Sankt Petri i forhold til de øvrige kirker i København, men uden en afgrænsning af et tilhørende sogn. Christian 4. bestemmer i 1616, at en kongelig patron skal varetage Sankt Petris anliggender over for kongehuset, et embede der eksisterer i dag
Boldt, H.W. 1875, s. 14, 19
Sammlung
Sideskibe i Petrikirken
1631 og 1634
Under Christian 4., i henholdsvis 1631 og 1634, etableres to sideskibe og under Christian 5. i 1691 det nordligste sideskib, som nu hedder Christian 5.-sal
Dose+Hasselmann 1975 s. 17
Jensen, J. 1994 s.101
Politiken bd 7 s. 306
Rigshofmesterembedet
1646
1646 rigshofmesteren stadfæstes som formand for rigsrådet. Enkelte medlemmer af menigheden havde denne stilling
Politiken bd 7 s. 90
Rådet af de 32
1659
I 1659 etableres Rådet af de 32 mænd i København, valgt af borgerskabet og magistraten. Flere medlemmer af menigheden sad i Rådet
Politiken bd 7 s. 495
Ministerier
1660
Under Frederik 3. i 1660 oprettes ministerier under betegnelserne Statskollegiet, Skatkammerkollegiet (finansministeriet) og Kancellikollegiet, senere samme år Krigskollegiet (krigsministeriet) og Admiralitetskollegiet. F.eks. var H.E. Schimmelmann finansminister. Højesteret oprettes i 1661
Politiken bd 8 s. 47-49
Københavns privilegier
1661
Med enevældens indførelse får København nye priviliegier, bl.a. bekræftes "De 32 Mænd"
Politiken bd 8 s. 114f, 119-21
Amter
1662
I 1662 erstattes len af amter, og der kommer betegnelsen amtmand
Politiken bd 8 s. 59
Gravkapellerne
1681
Da der til Sankt Petri kun hører en beskeden gravplads, besluttes det at anlægge gravkapellerne. Gravkapellerne bliver bygget i to afsnit i henholdsvis 1681 og 1739. Der er underjordiske krypter fra 1658
Munk Hansen, H. 1990 s. 33
Teaterbrand
1689
I 1689 brænder teatret ved Sofie Amalienborg, og mange ”bedsteborgere” omkommer, herunder medlemmer af Sankt Petri menighed (bl.a. mange børn)
Politiken bd 8 s. 304f
Pesten
1711
Under pesten i København begraves mange døde i og omkring Petrikirken
Politiken bd 8 s. 440-47
Københavns brand
1728
Ved Københavns brand 1728 ødelægges kirkens tagværk, spir og fire hvælvinger samt alt inventar og kirkebøgerne.
Kirken genopbygges i 1728-31 bl.a. af J.C. Krieger, hofbilledhugger Didrik Gercken og arkitekt Kai Dose (spir) under ledelse af J.C. Ernst. Hertil brugtes frivillige indsamlinger bl.a. fra Tyskland
Munk-Hansen, H. 1990 s. 7-9
Jonge, N.
Dose+Hasselmann 1975 s. 18-20
Bilder von der deutschen St. Petri Kirche
Steenberg, J. 1945-58, s. 234
Kirkespir
1757
Efter mange års diskussioner, som også Christian 6. aktivt deltager i, bygges et nyt spir, som eksisterer i dag, af tømrermester Johan Boye Junge, der er bisat i gravkapellerne
Dose+Hasselmann 1975 s. 20
Menighedsfortegnelse
1767
En liste med medlemmer af Sankt Petri menighed dateret 1767 omfatter 351 mænd og 8 enker med angivelse af navn og stilling. Listen udgør den første fortegnelse over medlemmerne
Struensee
1772
Struensee henrettes. Hans skriftefader er præst ved Skt. Petri, Baltasar Münter.
Indigenatsloven
1776
Efter Struensee-affæren vedtages i 1776 indigenatsloven (indfødsretslov), som bestemmer, at kun personer født i Danmark, hertugdømmerne og Norge kan få højere embede ved staten. Loven giver anledning til tyskerfejden 1789-90, som sammen med de følgende årtiers stridigheder mellem danske og tyske interesser er udførligt beskrevet hos
Jensen, J. 1994 s. 116-21, Beyer+Jensen 2000 s. 96-101 og Politiken bd 9 s. 515-20
Lykkelige tider
1784-97
Politikens Danmarkshistorie omtaler dog i bind 10 årene 1784-97 som måske den lykkeligste tid, Danmark har set. De store landbrugsreformer, stigende borgerlig frihedsbevidsthed og en vældig økonomisk opgangstid samtidig med de bedste tanker om menneskelig samt økonomisk og politisk frihed affødt af den franske revolution opleves i denne tid. Danmark styres af A.P. Bernstorff, Chr. D. Reventlow, Ernst Schimmelmann og Ludvig Reventlow, der alle er af tysk afstamning
Politiken bd. 10 s. 35-55
Bombardement
1807
Ved bombardementet i september 1807 bliver kirken og gravkapellerne hårdt medtaget. Spiret bliver dog bevaret (i modsætning til de øvrige kirkespir i København) takket være en ihærdig indsats af menighedens mænd under ledelse af overgraver Jacob Jørgensen. Fra 1815 genopbygges kirken under stadsbygmester J.A. Meyer. En ny altertavle (af J.L. Lund, stiftet af Constantin Brun og hustru Friederike) og prædikestol bliver etableret
Munk-Hansen, H. 1990 s. 9
Dose+Hasselmann 1975 s. 27-29
Skt. Petri Realskole
fra 1816
I 1816 grundlægges drengerealskole og i 1819 pigerealskole, i 1822 indrettes en latinklasse, som fører til universitetsadgang
Jensen, J. 1994 s.113f
Præstebolig
1819
Ny præstebolig bygges i 1819 på hjørnet af Skt. Pedersstræde og Larslejsstræde. Bygningen står endnu
Skt. Petri Thymes und Pelts Stift
1822
1822 indvies stiftsbygningen i Larslejsstræde 7 som hjem for menighedens gamle. Bygningen benyttes i dag af Skt. Petri skole

Krigen 1848

Med krigen 1848 forlader de fleste tyskere i dansk statstjeneste landet og rejser til hertugdømmerne
Jensen, J. 1994 s.120
Restaurering
1865

Omfattende ombygnings- og restaureringsarbejder udføres i Sankt Petri kirkes indre under arkitekt Harald Conrad Stilling omkring 1865. Således fjernes et sakristi og de sidste pulpiturer, bænkeraderne fornyes og tårnrummet skilles fra.
Dose + Hasselmann 1975
Munk-Hansen, H. 1990 s. 9

Nye vinduer
1898
Fra 1898 bliver kirkens vinduer udsmykket med glasmalerier af Christen Nielsen Overgaard og Otto Linnemann
Skt. Petri skole
1899
Indtil 1899 var Petriskolen fordelt på forskellige adresser i Københavns indre by. i dette år indvies den nuværende skolebygning (”Sankt Petri Knaben Kirchenschule/Sankt Petri Realschule”) i Larslejsstræde 5 først som ren drengeskole
Pigeskolen lukkes
1935
Sankt Petri Mädchenschule i Skt. Pedersstræde 4 lukkes og sammenlægges med Knaben-Realschule. Pigeskolens bygning overtages senere af Københavns kommune
Lehmann et al. s.206
Nyt orgel
1938
1938 indvies det nye orgel på et pulpitur i midterskibets vestlige ende. Orgelet er stiftet af grosserer Lange og bygget af fa. Sauer i Frankfurt (Oder). I forbindelse med kirkens restaurering i årene 1994-99 flyttes orgelet til det nordlige sideskib
Kaperplan
1938
Som opfølgning af kulturborgmester dr. Ernst Christian Kapers plan for Skt. Petri-bygningerne opføres Brødrene Petersens Jomfrukloster i Larslejsstræde 9-11 med menighedslokaler og boliger til præsten samt 16 ugifte kvinder. Den ligeledes planlagte nedrivning af den tidligere præstebolig på hjørnet af Skt. Pedersstræde og Larslejsstræde og af den tidligere pigeskole i Skt. Pedersstræde bliver senere frafaldet af Københavns kommune.
Frosell in Lehmann et al. s 220-34
Skt. Petri skole under og efter 2. verdenskrig
1939-47
1939 etableres en gymnasial overbygning til skolen, som dog kun eksisterer i få år.
Den tyske besættelsesmagt gennemtrumfer imod skolekommissionens ønske en beslutning om igangsætning af en ny skolebygning. Byggeriet påbegyndes i Emdrup under arkitekt professor March, der designede Berlins Olympiastadion, men det bliver ikke færdigt indtil krigens afslutning, hvorefter bygningen overtages af den danske stat og huser nu Danmarks Lærerhøjskole.
I de første år efter krigen hersker der usikkerhed om skolens fortsatte beståen, indtil undervisningsministeriet i en skrivelse af marts 1947 fornyer skolens ret til afholdelse af mellemskole- og realeksamen.
I dag er den dansk-tyske Skt. Petri skole en privatskole i hh.t. dansk lovgivning
Frosell in Lehmann et al. s 224-42
Den nuværende Skt. Petri kirke Efter 2. verdenskrig er antallet af medlemmer i den tyske menighed stærkt reduceret, og indtægterne fra kirkeskatten er tilsvarende beskedne, så den nødvendige vedligeholdelse af kirkebygningen må begrænses til et absolut minimum.

Med bidrag fra Kirkeministeriet, Københavns kommune og Forbunds­republikken Tyskland kan tårnet sikres og restaureres i to etaper i 1980-erne..
I 1993 blver Boliministeriet, Miljøministeriet og Kirkeministeriet enige om at igangsætte en gennemgribende restaurering af kirken og gravkapellerne for at redde den eneste bevarede kirke fra det middelalderlige København for eftertiden. Arbejdet gennemføres i årene 1994-99, og udgifterne bliver dækket af de nævnte ministerier og private bidrag. Samtidig bliver bygningerne formelt overdraget til staten, som også står for den løbende vedligeholdelse, mens menigheden dækker driftsudgifterne og beholder brugsretten i hh.t. en særlig lov.
Som led i restaureringen, der udføres under ledelse af professor Hans Munk Hansen som arkitekt, skilles det yderste nordligste sideskib fra kirkerummet (”Christian-5.-sal”), orgelet flyttes, tårnrummet åbnes, og de farvede vinduer erstattes med klart glas.
Omfattende projektbeskrivelse i Munk Hansen, H. 1990 og i Beyer+Jensen 2000 s. 159-80
Menighedens ledelse og status
Igennem flere hundrede år varetages menighedens øverste ledelse af et kollegium bestående af to kirkeældste (valgt på livstid) og to forstandere (valgt hver 4. år). Fire kuratorer styrede kirkens finanser. I 1865 begynder interne diskussioner om menighedens mål og nationale udretning, herunder forslagsretten til besættelse af stilllingerne som præst og patron. Striden bilægges ved kgl resolution af 22.04.1904, som fastsætter valgregler for sammensætning af kirkekollegium og menighedsråd samt menighedens forslagsret til disse stillinger.
Bobé, L. 1929 s. 11
Jensen, J. 1994 s. 122

Efter de nuværende statutter ledes menigheden af et menighedsråd bestående af præsten samt 10 medlemmer valgt af menigheden. Menigheden er den eneste udlandsmenighed i den danske folkekirke og har i 2010 ca. 1000 medlemmer
Regler for bestyrelse af Skt. Petri, den tysksprogede menighed i den danske folkekirke af 14.12.2000
 
Larslejsstr├Žde 11 1451 Kopenhagen K | Tel: +45 33 13 38 33 | E-mail: kirchenbuero@sankt-petri.dk