Koncert på Sankt Petri skole - Kottos

 
Onsdag den 20. september havde Sankt Petri skole besøg af kvartetten Kottos, bestående af blokfløjte, cello, accordion og bouzoukis (et instrument i familie med mandolinen), spillet af hhv. Pernille Petersen, (som vi også kender fra Sankt Petris Musikskole), Josefine Opsahl, Bjarke Mogensen og Christos Farmakis.
 
Kvartetten kalder sig Kottos efter et mytologisk væsen fra den græske mytologi med hundrede arme og halvtreds hoveder. En meget smuk, men farlig kæmpe.
 
De fire musikere spillede en tre kvarter lang koncert for klasser fra mellemtrinnet med stemningsfuld, græsk-inspireret, virtuos og samtidig folkelig kompositionsmusik, og de brillerede med at fastholde sit publikum gennem hele koncerten.
 
Ved koncerten blev instrumenterne hver især præsenteret og musikken ledsaget med af små fortællinger, til at vække publikums forestillinger, når musikken satte i gang. Eksempelvis handlede et af musikstykkerne om en mus, der blev jagtet. Publikum skulle således efterfølgende fortælle, om den blev fanget eller ej.
Derudover skulle publikum synge med på en af sangene, “fra et land, der ikke eksisterer”, som Pernille kaldte det. Sangen stod i uvante 7-ottendedele, men med en fin introduktion til rytmen og sangen, sang hele salen med på “Jeg ser et skib.”
 
Tak for en fin koncert, Kottos. God vind fremover!
 
Rebecca Kjær Bauch
 
 
 
 
Larslejsstræde 5 1451 København K | Tlf: +45 33 13 04 62 | E-mail: kontor@adm.sanktpetriskole.dk