Peters Jul med 5.B.

 

5.b har den sidste tid i dansk med Mette B. haft om barndommen i gamle dage. I den forbindelse var det oplagt at læse den smukke juleklassiker Peter jul fra 1866, med en fantastisk åbning, hvor Peter fremsiger :

 

                        Jeg glæder mig i denne tid;

                        nu falder julesneen hvid,

                        så ved jeg, julen kommer...

 

Bogen fortæller om Peters glæde ved julen og besøget af bedstemor, som beretter om, hvordan den gamle jul (julemanden) kommer til byen med et lys i huen og banker på fra dør til dør og får julelysene på juletræet til at skinne endnu smukkere :

 

                        Sit lys fra hatten ned han ta’er

                        det funkler og det futter;

                        med det han hen til træet går

                        og nikker i det samme

                        straks fra hvert lille lys der står

                        en klar og dejlig flamme.

 

Efter at have læst bogen, har eleverne valgt en strofe, som de har lært udenad. Forløbet munder ud i et besøg i Klunkehjemmet, som netop har en omvisning om Peters Jul og hvordan lejlighedens beboere (anno 1890) har fejret jul.

 

5.b ønsker alle en god jul.

 

Citater fra Peters Jul af J. Krohn, Gyldendals Børnebogklub, 1981.

 

 

 

 
 
 
Larslejsstræde 5 1451 Kopenhagen K | Tlf: +45 33 13 04 62 | E-mail: kontor@adm.sanktpetriskole.dk