Historisk rundtur i det 17. århundredes København

 
 

I starten af februar var 10a, Marie Moestrup og Birte Zeuthen på en historisk rundtur i det 17. århundredes København. Vi startede med en rundvisning i Det Thottske Palæ, (nu Frankrigs ambassade) som blev bygget af søhelten Niels Juel i 1683-86.

Derefter var vi i Holmens Kirke, ombygget 1619, hvor Niels Juel er begravet, vi var i en af byens oaser: Det Kongelige Biblioteks have, vi besøgte biblioteket, og vi spiste frokost i Den Sorte Diamant. Derefter måtte vi tilbage til timer på skolen, men vi fortsatte ugen efter i Rundetårn, bygget i 1637-42, hvor udsigt og elevfremlæggelser af tårnets spændende historie blev afbrudt af, som det kan ses på et af billederne, at nogle særligt modige elever stående på en glasplade kunne se de 41 meter helt ned til bunden af tårnet, hvor en dreng en gang for mange, mange år siden var faldet ned og mirakuløst havde overlevet.

Endnu har vi gravkapellerne i Sankt Petri Kirke til gode. Her har en af Det Thottske Palæs berømteste ejere, Christian Gyldenløve, søn af Christian d.5, været begravet.

 
 
 
 
Når foråret rigtigt kommer vil også besøge Rosenborg Slot, færdigbygget af Christian d.4 i 1634, og spise vores frokost i den idylliske Kongens Have.
Larslejsstræde 5 1451 Kopenhagen K | Tlf: +45 33 13 04 62 | E-mail: kontor@adm.sanktpetriskole.dk