Festgudstjeneste med dronning Margrethe II

Sankt Petri Kirke og Skole festligholdt jubilæet "400 år kongelig patron for Sankt Petri" med en festgudstjeneste den 13. marts 2016, som Hendes Majestæt Dronning Margrethe II også deltog i.
 
Her kan man læse prædikenen, som sognepræst Peter Krogull holdt i forbindelse med gudstjenesten.
 
Her er der et udvalg af billeder fra dagen med billeder, som Reinhard Wilting tog.
 
Og her kan man læse oversættelsen af Claudia Hoffman Doses artikel fra avisen Der Nordschleswiger:
 

Dronningen kommer helt i hvidt

Dronningen kommer helt i hvidt - ganske vist uden krone, som Sankt Petri Pigeensemble konstaterer noget skuffet - men Margrethe II er umiskendelig dronning. Også denne søndag, hvor hun deltager i festgudstjenesten i Sankt Petri Kirke i København. Blomsterpigen Stine, som overrækker dronningen den obligatoriske blomsterbuket, har i dagevis overvejet garderobespørgsmålet: er enkel korpåklædning og den glimtvise nærhed til dronningen overhovedet forenelige? Festgudstjenesten festligholder 400-året for embedet som kongelig patron for Sankt Petri, et embede som Christian IV oprettede i 1616, så en kongelig betroet kunne holde øje med finanserne i den tysksprogede menighed.  

Siden den 1600-tallet har 33 mænd engageret sig for Sankt Petri menighed og skole, blandt dem mænd, som mange vil kende fra historiebøgerne:  Grev Griffenfeld, Corfitz Ulfeldt, de to Bernstorffer og Heinrich Ernst Graf Schimmelmann.  Det er påfaldende, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem tildelingen af embedet og karrierens opadgående kurve. Den, der forstår at spille spillet ved hoffet, har gode kort på hånden. Når man ikke længere kan regne med kongens gunst, sander karrieren til gengæld til, som det bl.a. var tilfældet for Christoffer Gabel. Adelsmændene fra Slesvig eller Holsten havde længe det ry at være særlig loyale over for det danske kongehus.
Men også Sankt Petris nyere historie viser, i hvor høj grad skolens og kirkens fortsatte beståen over århundreder har været afhængig af diplomatisk tæft, gode relationer til hoffet og kloge beslutninger. Således fremhævede sognepræst Peter Krogull i sin prædiken særligt Gunnar Bardenfleth som en ægte beskytter for Sankt Petri. Da Christian X's kabinetssekretær tiltrådte sit embede i 1938, var han særdeles bevidst om, at vanskelige tider var i vente, og således besluttede han sammen med sognepræst Werner Görnandt at genoplive det noget støvede embede. Bardenfleth og Görnandt spillede med succes på tid: fra 1940 dokumenterede de alle kontakter mellem Petri og besættelsesmagten på skrift, for sidenhen at kunne bevise en klar position under besættelsen. Og den var entydig: fra Sankt Petris side tog man afstand fra de nationalsocialistiske bestræbelser og brød sig bestemt ikke om, at det forsøgtes at skubbe en kile ind mellem skole og kirke ved også at skille dem ad rent geografisk. Da grundstenen til en nyt imponerende skolebygning blev lagt i Emdrup nord for København, undlod patron Bardenfleth at dukke op og lod arrangører bogstaveligt stå alene i regnen.  Efter krigen blev bygningen alligevel benyttet til skoleformål - i årtier husede den Danmarks Lærerhøjskole.

 

Ud over talrige menighedsmedlemmer deltog Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen i festgudstjenesten, Oberkirchenrat Christoph Ernst, Referent für Nord- und Westeuropa fra EKD (Evangelische Kirche in Deutschland). Men ud over Margrethe II tiltrak især den nuværende patron Kjeld Hillingsø alles opmærksomhed: ordensprydet uniform, fjer i hatten og med blankpudset sabel. I sin tale under receptionen i Christian V Sal fremhævede Hillingsø Sankt Petris absolute loyalitet over for såvel Danmark som Tyskland og krævede med et glimt i øjet, at Sankt Petri indsats efter hans mening for fremtiden mindst burde nævnes i samme åndedrag som  København-Bonn-erklæringerne.

Jubilæet er også anledning til en musikalsk rejse i tiden, som tog sin begyndelse med Buxtehude i forbindelse med festgudstjenesten og fortsættes med en festkoncert den 30. april med musik af Händel og Mozart. Forud for dette kunne menigheden og kirkemusiker Mark Baumann glæde sig over, at musikken på Hendes Majestæts udtrykkelige ønske allerede indtog en fremragende plads under gudstjenesten. Dronningen sang fuldtonet med på både de tyske og danske salmer, de kendte salmer helt udenad.
Måske syntes hun om gudstjenesten, bare som almindelig kirkegænger. Ved gudstjenestens afslutning puttede Majestæten gudstjenesteprogrammet i frakkelommen, sådan som de fleste af os gør - indtil man genfinder det en dag, og det fremkalder gode minder.

 

Claudia Hoffmann Dose

 
 
Das Festkonzert zum Jubiläum
 
Die Festschrift zum Jubiläum
Larslejsstræde 11 1451 Kopenhagen K | Tel: +45 33 13 38 33 | E-mail: kirchenbuero@sankt-petri.dk