NYHEDER


 
 

Introtur 2012

 
I år 2012 efter Jesu fødsel valgte Sankt Petri Gymnasium, at sende 1. og 2.g på introtur en solrig mandag i september. Humøret blandt os elever var på dets højeste og solen forskønnede vores vej, da vi drog afsted med løftet pande til det sted, hvor vi skulle komme ind på hjertet af hinanden. Vi følte os som vikingerne på det første korstog. Efter en 8 km lang førnøjende march sank vores humør en smule, da vi rettede vores blik på et gudsforladt hus i Udkantssøro. Indretningen var primitiv, men vi var åbne for denne udfordring, som en kontrast til vores velsignede hverdag i indre by.
Omgivelserne var yderst velegnede til en svømmeglad gymnasieklasse, da vi havde en nærliggende sø med en fortrinlig strand. Da det blev aften, blev det for alvor hyggeligt, da vi sad omkring lejrbålet og lyttede til guitarens harmoniske toner. Klimakset var nogle fortræffelige marschmellows.
Dag 2 startede med en henrivende morgenmad, efterfulgt af en lidt for lang vandretur med dårligt vejr. Resten af dagen hyggede flertallet sig med film, mens andre havde dybe, meningsfulde samtaler. Den sene eftermiddag morede vi os med et par opfundne spil fra lærerne, Villy og Christina, som beskyttede os mod alverdens farer på denne 3-dages tur.
Da vi vågnede ved daggry den næste morgen var vejret med os og vi drog ud på den skønne tilbagegang til Sorø station.
Alt i alt var det en nydelig tur, hvor vi har lært hinanden bedre at kende. En anden gang kunne vi dog godt tænke os en mere behagelig bolig, da denne talte negativt i den samlede bedømmelse a