Retningslinier for at undgå mobning på Sankt Petri Skole

 

Udarbejdet foråret 2002, revideret foråret 2008

 

 

Indholdsoversigt:
 

- Skolens generelle holdning

- Mobning: Karakteristika ved, årsager til og parter i mobning

- Strategier til undgåelse af mobning

- Forholdsregler i tilfælde af mobning

- Forældrerepræsentantskabets udtalelse

 


1. Generel holdning til mobning: 

 

Det sociale klima på Sankt Petri Skole er præget af gensidig respekt.

Vores entydige holdning er: Vi accepterer ikke mobning.

Hvis vi ser, hører om eller formoder, at der bliver mobbet, så gør vi alle- lærere, pædagoger, forældre og elever, en indsats imod det.

 

Vores mobningspolitik kan sammenfattes i følgende punkter:

 

· Vi tolererer ikke mobning

· Mobning er ikke den enkeltes problem, men det vedrører hele klassen/skolen

· Alle, såvel forældre som lærere, pædagoger og elever har et ansvar

· Når der opstår problemer, må der findes en løsning

· Vi forebygger problemer aktivt

· Hvis de alligevel opstår, ved vi, hvordan vi skal forholde os: Tilfælde af mobning skal afdækkes og stoppes

 

Mobning er ikke et problem, som barnet kan klare alene, det er et overgreb, som kræver en beslutsom indgriben fra voksne.

 

 

2. Mobning: karakteristika, årsager og parter i problemet:

 

Mobning foreligger, når:

 

· Den enkelte elev eller en gruppe over længere tid gentagne gange bliver personligt forfulgt af

en eller flere andre

· Når magtforholdene er ulige

· Når den mobbede har svært ved at vægre sig og er mere eller mindre hjælpeløs overfor den

eller dem, der mobber

· Mobning kan foregå indirekte i form af udgrænsning eller ignorering

· Mobning forekommer for det meste på steder, hvor man er nødt til at opholde sig, f.eks. i skoler

· Mobning forekommer ofte i det skjulte.

 

 

Definition af drilleri:

 

Drilleri er i modsætning til mobning kortvarig og situationsbestemt /tilfældigt / spontant opstået.

Drilleri kan være af positiv eller negativ karakter og kan grænse til mobning. Det er en vurdering, hvornår grænsen mellem de to fænomener overskrides.

Drilleri kan være positivt, når det foregår under positive omstændigheder, er til glæde for alle parter og er en måde at udvikle sociale kompetencer på, idet det tjener til at afprøve grænser / roller.

Ved drilleri er der ingen fastlåst rollefordeling. Styrkeforholdet kan veksle.

 

 

Årsager til mobning kan være,

 

· At elev føler sig ladt i stikken af lærere, forælde eller andre elever

· At han/hun ikke ser nogen mening i skolearbejdet

· At han/hun har en følelse af ikke at have nogen indflydelse på dette

· At de udfordringer, der stilles til ham/hende ikke er i et passende forhold til hans/ hendes formåen

 

 

Offeret for mobning:

 

Principielt kan det være alle, der udsættes for mobning. Hvis børn og unge har været udsat for

mobning gennem en periode, vil de miste deres naturlige selvfølelse, sådan at følgende bliver kendetegnende: 

· Det kan være børn / unge med lavt selvværd. De er eventuelt utilfredse med deres egen krop / udseende.

· Det kan være børn / unge, der skiller sig ud fra de andre på mange forskellige måder både psykisk og fysisk.

· Det kan være børn / unge med en manglende fortrolighed til forældrene.

 

En elev, der gennem længere tid har været udsat for mobning, uden at voksne har grebet ind, mister tilliden til, at man kan stole på voksne. Derfor betror offeret sig ikke let til en voksen.

 

Det er vigtigt at være klar over, at vi voksne skal aflæse børnenes nonverbale tegn på, hvordan relationerne med kammeratgruppen fungerer.

 

 

Hvem mobber?

 

Principielt kan det være alle, men der er følgende grupper, som kan defineres som hyppigere mobbere end andre:

Børn / unge med en dårlig indfølingsevne / empati over for andre. Her skal man være opmærksom på at adskille årsag og virkning. Hvis man er mobber, vil man i løbet af processen tage så meget afstand til offeret, at man ikke mener, det har normale følelser, og at det har fortjent at blive behandlet nedgørende. Offeret vil efterhånden bekræfte mobberen og gruppen i, at det er rigtigt.

 

 

Der er to forskellige ”mobbertyper”:

 

· Det ”svage” barn / den ”svage” unge, som afstiver sig selv ved at mobbe andre.

Vedkommende er selv bange for at blive mobbet, har et svagt overjeg og er ofte restriktivt opdraget hjemmefra. Hun / han er ofte kendetegnet ved svage skolepræstationer.

· Det ”stærke” barn, den ”stærke” unge, som har et højt selvværd, og som mener, hun / han kan alt, er bedre end de andre og optræder aggressivt.

Vedkommende har en førerposition i gruppen, er ukritisk overfor sine egne handlinger og er ofte eftergivende opdraget hjemmefra. Hun / han har ofte gode skolepræstationer.

 

De to mobbertyper bør give anledning til grundige overvejelser over, hvordan man skal gribe ind på en måde, der er i overensstemmelse med problemets art og de involverede personers særlige karakteristika.

 

 

Tilskuerne til mobning:

 

De ser på, griber ikke ind, ofte af frygt for selv at blive mobbet.

De får med tiden flyttet deres tærskel for, hvad man kan tillade sig over for andre, og af den grund kan mobning have en tendens til at virke som normal adfærd for de implicerede. Efterhånden kan mobningen have en tilbøjelighed til at accelerere, idet alle parter accepterer og forstærker deres roller i det sociale samspil, uden at nogen reagerer med afstandtagen.

 

 

3.   Strategier til undgåelse af mobning

 

Det er altafgørende, at vi opretholder / skaber en god atmosfære i alle sammenhænge på skolen. Her spiller både elever, forældre og lærere en uhyre vigtig rolle. Forældre og lærere er rollemodeller for eleverne.

 

Forældre skal forklare deres egne børn, at mobning ikke tolereres under nogen omstændigheder, og de skal forklare børnene, at gentagne drillerier kan såre et barn meget hårdt.

 

Lærerne skal være opmærksomme på at fremme den sociale trivsel i valget af undervisningsaktiviteter og ved den mest hensigtsmæssige gruppesammensætning.

 

Lærere, pædagoger og forældre skal alle gøre meget ud af at gøre børnene og de unge klart, at det er tilladt – og nødvendigt – at fortælle det til de voksne, hvis man er klar over, at mobning finder sted. Dette er IKKE at sladre – tværtimod er det tegn på ansvarlighed og solidaritet. De skal trænes i at skelne mellem stort og småt.

 

Lærerne skal give plads til samtaler om, hvordan det gik i pauserne. Især i de mindre klasser skal det være et regelmæssigt tema.

Lærerne skal sammen med klassen formulere husregler for skoletiden. Reglerne ophænges i de enkelte klasseværelser.