NYHEDER


 

Vores elev Zora Stübs fra 10. klasse (1.g) skal i dette skolehalvår på udveksling til San Francisco i 2 måneder.

 

 

 

Zora skriver - frit oversat fra den tyske hjemmeside. (Red.):

 

 

Først var det kun en ide og en tanke, da vores koordinator Ralf til vores Infoaften fortalte, at det var muligt at tage på udveksling. Det er muligt på vores skole, fordi den jo er en tysk Udenlandsskole og derfor har et samarbejde med 140 andre skoler.

 

Da jeg fortalte om det derhjemme, var min mor fyr og flamme og syntes, at jeg skulle tage på udveksling. Næste dag spurgte jeg Ralf, om han kunne hjælpe mig med at organisere en udveksling.

 

Der måtte træffes et par organisatoriske beslutninger, men allerede et par uger senere fik jeg grønt lys. Herefter gik det hurtigt. Der blev fundet en værtsfamilie, indmeldelsesblanketter blev udfyldt og fly blev booket. Selv den mundtlige prøve, som jeg skulle have været op til i maj, kan jeg tage senere, når jeg kommer hjem i slutningen af juni.

 

Nu er der ikke noget, som afholder mig fra at tage til San Francisco.

 
Larslejsstræde 5 1451 København K | Tlf: +45 33 13 04 62 | E-mail: kontor@adm.sanktpetriskole.dk